Daniel Ryes vej ud af mørket

25.09.23
I 2015 fortalte Puk Damsgård Daniel Ryes historie i bogen "Ser du månen, Daniel?" Nu - 8 år efter - samler Daniel tråden op, og fortæller en universel historie om at forlige sig med sin fortid og fremtid.

I sommeren 2022 tog fotografen Daniel Rye til Washington for at se en af sine torturbødler i øjnene. Turen satte en eksplosion af tanker i gang og blev kulminationen på den indre rejse, han har været på, siden Islamisk Stat frigav ham. På den ene side ville han videre – leve et normalt liv, skabe en familie. På den anden side skulle han se sine traumer i øjnene, forholde sig til efterretningstjenesters spørgsmål og besøge sine medfangers efterladte.

Nærmest fri – min vej ud af mørket tager han læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt begyndte en ny overlevelseskamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser, og den man gerne vil være. Gang på gang har han troet, at han havde lagt fortiden bag sig for så igen at blive revet tilbage. Til sidst konfronterede han sig selv og sin historie.

Daniel Rye skriver, så tårerne trænger sig på. Reservér Nærmest fri – min vej ud af mørket allerede i dag.

Materialer