Omskrivninger af historien

23.11.22
Bibliotekernes festival for historie sætter i denne uge fokus på mytedrab og på hvem det egentlig er der har skrevet historien - og på alt det de ikke har skrevet om. Litteraturen og kunsten har ofte forsøgt at nuancere historien og give plads til glemte fortællinger. Vi har samlet tre tendenser inden for historieomskrivning.

De skjulte kvinder

Det er ingen nyhed, at kvinderne tit er blevet forbigået, når det kommer til, hvem der fik plads på historiebøgernes sider. Ikke fordi kvinder ikke har præsteret mageløse og skelsættende ting, men derimod fordi historien i de fleste tilfælde er nedfældet af magtfulde mænd, der ikke anså kvinder for at være synderligt betydningsfulde.

En ny litterær tendens er dog begyndt at sætte kvinder på det historiske verdenskort. For eksempel exolitteraturen, der er historiske romaner om rigtige mennesker, som på den ene eller den anden måde har været overset, og som nu genindskrives i vores fælles fortælling.

Eva Tind: Kvinden, der samlede verden 

Kvinden der samlede verden er Eva Tinds biografiske roman om zoologen Marie Hammer, der trodsede normer og formaninger i midten af 1900-tallet og begav sig ud på en jordomrejse med et formål: at bevise at jordens kontinenter engang har været samlet.

I Kvinden der samlede verden har Marie Hammer en drøm om både at få en succesfuld karriere og en stor familie. Hun er den første kvinde, der deltager i Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932, hvilket giver hende blod på tanden til at fortsætte de månedlange ekspeditioner for midler, hun selv har rejst. Marie Hammer skriver sin doktordisputats som ulønnet forsker og mor til fire hjemme ved køkkenbordet, alt imens hun drømmer om at erobre nye og ukendte verdensdele på verdenskortet i scrapbogen.

Margot Lee Shatterley: Hidden figures

Selvom Hidden figures ikke er skønlitteratur, så er bogen et strålende eksempel på, at der sagtens kan skabes plads, hvor man tidligere har troet, der ikke var mere plads at give af.

Hidden figures er en faglitterær bog, der sætter velfortjent fokus på Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden. Fire afroamerikanske kvinder, der arbejdede som menneskelige computere hos NASA og spillede en uvurderlig rolle under USAs rumkapløb mod Sovjetunionen. Bogen er sidenhen blevet filmatiseret.

Trine Engholm Michelsen: Storfyrstinden

Vi kender alle sammen Hvidstensgruppen, Flammen og Citronen, men ingen af os havde hørt om Jutta Graae, før Trine Engholm Michelsen besluttede sig for at fortælle om en af frihedskæmpernes ubesungne helte. 

Jutta Graae havde tre dæknavne, alt efter hvor i verden hun befandt sig. I Danmark var hun kendt som ‘Storfyrstinden’, i Sverige ‘Den Röda Neljika’ og i England 'Haddock'. Ikke særligt mange var klar over, at Jutta var en kvinde, og hun er i det hele taget en ret anonym figur i dansk modstandshistorie. Men Trine Engholm Michelsen fastslår nu Jutta Graaes position som en af nøglefigurerne i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.

Nuancerede portrætter

Biografier og exolitteraturen har det tilfælles, at de skildrer levede liv fra den virkelige verden. Hvor biografien griber opgaven an med faglitterære briller, omskriver exolitteraturen som sagt historiske personers liv til skønlitterære værker. Begge genrer giver læseren mulighed for at se den portrætterede hovedperson i et nyt lys, og genrene er derfor oplagte metoder til at tilføje historiske personer - og dermed historien - nye nuancer. 

Jens Andersen: Ditlevsen: En biografi

Tove Ditlevsen (1917-1976) har gennem hele sit forfatteskab blotlagt sig selv, og hun har ikke været bange for at sætte ord på sine oplevelser med bl.a. psykisk sygdom, dysfunktionelle familier og afhængighed.  På trods af Ditlevsens hudløst ærlige litteratur er der mange interessante modsætninger mellem hendes selvfremstilling og de skriftlige levn, der findes om hende. F.eks. var hun i mange år brevkasseskribent for ugeblade, hvor hun rådgav kvinder om parforhold og familieliv, mens hendes egne ægteskaber smuldrede gang på gang.

Jens Andersen har bl.a. sammensat sit portræt af Tove Ditlevsen gennem brudstykker fra ugeblade som disse, interviews og personlige papirer, så man som læser får et nuanceret billede af forfatteren, der i kompleksitet rækker langt ud over hendes egen selvfremstilling. 

Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis

Romanen handler om den danske kunstmaler Kristian Zahrtmann (1843-1917), der på højden af sin karriere maler portrættet Adam i Paradis - et maleri, der emmer af begær rettet mod den afklædte, mandlige model. I Rakel Haslund-Gjerrilds gendigtning af Zahrtmanns liv placerer hun ham i homoseksuelle forbindelser, som i datiden var stærkt kontroversielle og endda ulovlige.

Dette queer-perspektiv på Zahrtmanns liv giver læseren mulighed for at opleve Det Moderne Gennembruds kunstnerkredse fra en ny vinkel, og datidens store Sædelighedsfejde, hvor hundredevis af mænd trækkes i retten for mistanke om homeseksuel adfærd, fungerer som en stærk ramme for handlingen. 

 

Slettelak og hvad nu hvis...?

Quentin Tarantino er kendt for sine kultfilm - han er mindre kendt for sin historiske akuratesse. Og det er der nok en grund til.

Tarantino giver ikke meget for historisk autencitet, og i flere af sine mest kendte film leger han med tanken, "Hvad nu hvis...?" Vi er nok flere, der har funderet, "Hvis bare nogen havde stoppet Hitler!", eller, "Hvis nu bare nogen kunne have advaret lokalbefolkningen om Tjernobyl!" - Tarantino tager bare denne leg ét skridt videre og laver film, hvor historien får lov til at udspille sig, som man kunne have drømt om. Med film som Django Unchained, Inglorious Basterds og Once Upon a Time in Hollywood går Tarantino historien igennem med en god omgang slettelak og en hel del selvtægt.

Django Unchained

Django Unchained fra 2012 lader Django, en frikøbt slave, hævnen regne ned over en særligt grusom plantage-ejer. Hævnen er sød og seeren kan ikke lade være med at fryde sig over, hvad der i sidste ende virker som retfærdighedens komme.

Inglorious Basterds

I Inglorious Basterds fra 2009 tager Tarantino Holocaust under kærlig behandling. Her får en gruppe særligt udvalgte jødiske soldater lov til at hævne sig over nazisterne.

Once Upon a Time in Hollywood

Once Upon a Time in Hollywood fra 2019 er en fiktionalisering af mordet på den gravide skuespiller Sharon Tate, begået af Manson-Familien i 1969. Men i Tarantinos version banker Manson-Familien på hos en afdanket stuntmand og en selvhøjtidelig skuespiller med fatale følger.