Tag eReolen med til udlandet!

16.07.23
Skal du på ferie uden for Danmark? Hvor dejligt! For at få eReolen med dig på ferie, skal du huske at downloade dine lyd- og e-bøger, før du tager afsted. Så undgår du at bruge unødvendigt data på det.

Hvis du gerne vil læse/lytte til bøger på eReolen, mens du er offline/i flytilstand, skal du også huske at logge ind på eReolens app, inden du går offline.

SÅDAN GØR DU:

  1. Gå ind på bogen, du vil have med.
  2. Klik på de tre prikker øverst i højre hjørne.
  3. Vælg "Gør tilgængelig offline".
  4. Tryk "ja" til download.
  5. Log ind på eReolen og slå offline/flytilstand til. 

Så burde du være rejseklar!

Tags