Bestil en bogpose to-go!

31.03.21
Du kan nu bestille en stak billedbøger, en masse krimier eller noget helt tredje og hente i vores betjente åbningstider.

Det kan være svært at vide, hvilke titler man skal søge efter på vores hjemmeside, når man benytter vores "Click & Collect"-ordning (læs mere om den her: https://solbib.dk/click-&-collect). Derfor kan du nu også bestille en tema-bogpose.
Vi pakker den med udgangspunkt i dine ønsker til genre og type. Hvem ved, måske pakker vi en titel, som overrasker med nye og anderledes læseoplevelser.

Bogposer er et tilbud til alle kommunens biblioteksbrugere. Uanset om du er løbet tør for gode billedbøger til oplæsning for dine børn, søger en spændende krimi til en eftermiddag i solen, eller mangler en film til en aften i sofaen, kan du bestille en bogpose med op til 5 bøger, lydbøger, film eller tidsskrifter.  

 

Sådan gør du

1. Send en mail til solbib@solrod.dk med angivelse af dine ønsker til genre og emne. Skriv gerne lidt om, hvad du plejer at læse. Bestiller du til børn, så oplys deres alder og ønsker til emne.

2. I mailen skal du skrive dit fulde navn og din fødselsdag.

3. Du kan bestille 5 bøger pr. person i husstanden.

4. Afvent mail om, at din pose er klar til afhentning.

5. Hent din pose ved Gul Indgang i vores betjente åbningstid. Brug ringeklokken og afvent betjening.

Vi får mange bestillinger og der er kun begrænset personale et par gange om uge i kulturhuset. Der kan derfor godt gå et par dage, før vi har din pose klar. Vi sender dig en mail, så snart vi har pakket din pose. 

Vi udleverer bøgerne ved gul indgang ved gymnasiet. Bøgerne udleveres i poser og er udlånt i 30 dage til dig. Du kan aflevere dem, når vi åbner igen.

Fokus på hygiejne

Under både pakning og udlevering af bøgerne, er der fokus på sikkerhed. Vi følger naturligvis myndighedernes retningslinjer.
Du henter dine bøger foran biblioteket, således at det sker i den friske luft, hvor risikoen for smitte er reduceret. Vi henstiller naturligvis til, at man følger myndighedernes råd og holder afstand, hvis der står flere og venter på udlevering.