@Reolen Global 1200x300
@Reolen Global 1200x300

@Reolen Global

Af Anonym (ikke efterprøvet)
18.06.15
eReolen har netop lanceret en ny digital service, eReolen Global, der indeholder ca. 2.500 engelske e-bøger og netlydbøger til både børn og voksne.

Hjemmesiden ligner eReolen, men er et selvstændigt website med tilhørende app. Adressen på websitet er www.ereolenglobal.dk og app’en findes til iOS, Android og Windows. App’en hedder ”OverDrive”, og når du har hentet den ned, kan du søge eReolen Global frem og logge ind med samme log-in som du bruger på eReolen.

Ligesom på eReolen er der kvoter for, hvor mange bøger, du kan låne ad gangen. Det er muligt at låne to bøger på samme tid. Låneperioden er 21 dage.
Oplever du, at en bog er udlånt, kan du reservere den. Du kan have to reservationer ad gangen.

Sådan kommer du i gang

Hjemmeside: Skriv ereolenglobal.dk i din browser

  • Klik på ’Log på’ og vælg dit bibliotek i menuen
  • Log ind med dit lånernummer og den pinkode, du bruger, når du låner bøger på biblioteket
  • Hent det gratis program ’Adobe Digital Editions’ for at downloade e-bøger til din pc eller Mac. Eller læs bøgerne online på hjemmesiden uden brug af ’Adobe Digital Edition’ eller anden software.

App: Hent app’en ’OverDrive’

  • Opret dig som bruger hos OverDrive
  • Tilføj eReolen Global under ’Add a library’
  • Åbn eReolen Global i app’en for at se udvalget af bøger
  • Log ind med dit lånernummer og den pinkode du bruger, når du låner bøger på biblioteket