Ubegrænset lån på eReolen

15.03.21
Hold ud lidt endnu! Vi giver ubegrænset adgang til eReolen og forøger din lån på Filmstriben indtil lockdownen er ovre.

Det er en svær ventetid for os alle indtil Danmark for alvor åbner op igen - men hold ud lidt endnu! For at det hele ikke skal blive for surt, vil vi gerne forsøde din ventetid og levere mere underholdning og læseoplevelser!

Derfor åbner vi for ubegrænset brug af eReolen indtil lockdownen er slut. Det betyder, at du kan låne så mange e-bøger og e-lydbøger på eReolen og eReolen Go som du har lyst til, så du ikke skal holde øje med hvor mange lån du har tilbage.

Samtidig forøger vi antallet af lån på Filmstriben, så du nu kan låne 6 film pr. måned. 

God læse- og filmlyst til dig og dine nærmeste.