Vil du gøre en forskel for blinde og svagtseende?

25.09.20
Solrød Greve Lydavis mangler frivillige indlæsere.

Har du et stort hjerte, en behagelig stemme og tid til overs til at gøre noget for andre, så er det måske noget for dig.

Solrød Greve Lydavis er et tilbud til blinde og svagtseende, som ikke har mulighed for at læse trykte nyheder. Som frivillig indlæser er du med til at udvælge og redigere artikler, information og nyheder fra lokale aviser og indlæse dem i lydavisen.

Indlæsningen foregår på Greve Ungdomsskole tirsdag formiddag og der er ca. en vagt om måneden. Vil du være en del af indlæserteamet, får du selvfølgelig en grundig introduktion. Er du interesseret eller vil du høre mere, så kontakt bibliotekar Rikke Frisenette, Solrød Bibliotek og Kulturhus på rfi@solrod.dk eller 56182809.