Udstilling: Gå på opdagelse i Birkeboslottet

Af Anonym (ikke efterprøvet)
19.10.21
Oplev huskunstnerprojektet Birkeboslottet fra Birkebo Børnehave, og gå på opdagelse i slottets mange rum.

Skumfidusterresse, boblebade og galleri med sjældne dinosaurusser, er bare nogle af de ting du kan finde i kunstværket Birkeboslottet!

Birkeboslottet er det færdige kunstværk fra et huskunstnerprojekt i Birkebo Børnehave, og det er spækket med fantasi, leg og fællesskab. Projektet er lavet sammen med huskunsteren Shane Brox, som også er kendt fra børneprogrammet Shanes Verden. Sammen med børn og voksne har de i fællesskab skabt det ultimative drømmehus, der opfordrer til leg og fantasi - Både for voksne og børn.

Næsten alle materialer er hentet fra børnenes egne hjem i form af mælkepropper, bobleplast, flamingokugler, garnrester og andet fra familiernes overskudslager af emballage.

Birkeboslottet udstilles på Solrød Bibliotek og Kulturhus resten af oktober, hvor dig og din familie kan gå på skattejagt i slottet, og tegne jeres egne drømmeværelser!

Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Materialer