Om dette arrangement

Tid
10:30 - 11:15
Pris
50 kr.
Målgruppe
For børn
Køb eller bestil billetter
Musik

Familiekoncert: Orgel-Aben og Trommedyret

23.09.23
Legende familiekoncert med iørefaldende melodier og swingende rytmer

Det musikalske makkerpar Carl Quist-Møller og Michael Sunding optræder som Orgel-aben og Trommedyret. Bevæbnet med et elklaver, diverse tangenter, en sort tusch og trommestikker sprudler de to legekammerater af musikalitet og improviserede lyduniverser. De skaber iørefaldende melodier, swingende rytmer og sange på stedet, så publikum inddrages.
Carl Quist-Møller tegner live på scenen under koncerten og mon ikke også Jungledyret Hugo kigger ud af tegnepapiret?

Carl Quist-Møller er hjemmelavet trommeslager der ikke er bleg for at hive et andekald frem på scenen, men han er også kendt som forfatter og tegner. Han har blandt andet fortalt løgnehistorier i DR børne-tv, designet Jungledyret Hugo, og senest udgivet Læsepadden Pede og bogserien Sandkassen.

Michael Sundin er pianist/sanger/sangskriver/komponist og føler sig hjemme de fleste steder i musikken; lige fra jazz og nordisk folketone over gospel, blues og funk til balkan, salsa og soul. Han er legesyg, intens og udadvendt på scenen med hang til swingende grooves og smukke melodier.

For børn 3-7 år og deres voksne. Yngre søskende er også velkomne. 

Både børn og voksne skal have billetter.