Puk Elgård: Se mor jeg danser
Puk Elgård: Se mor jeg danser

Anbefaling: Puk Elgårds biografi "Se mor jeg danser"

10.05.19
Puk Elgårds barndom var ikke let. Hendes storesøster døde før hun blev født og hun blev erstatningsbarn.

Forældrene prøvede at komme over sorgen ved at tie den ihjel, men blev i stedet ødelagt af alkohol og piller.

I bogen følger vi Puks rejse til New Mexico, hvor hun skal gennemføre et firedages langs indianerritual, der skal prøve at ændre hendes nervøse sind.

Man følger Puk gennem de mange ritualer, hvor hun i tanker og følelser gennemlever barndommens og ungdommens angst og sorger. Minder, stemninger og konkrete hændelser i barndomshjemmet skyller ind over Puk efterhånden som hun bliver hjulpet gennem indianerritualerne af stærke indianerkvinder.

En smuk bog – fine billeder, lækkert papir. En nydelse at sidde med og kombinationen af indianerritualets gang og de mange tilbageblik er stærk og god læsning – især hvis man er lidt til det alternative.

En god biografi er efter min mening en der rører en og en der sætter reflektioner i gang over ens eget liv. Det gør "Se mor jeg danser"

Puk er et dejligt menneske og en mønsterbryder og det er al respekt værd!

Materialer