Lis Sørensen: Jeg er kommet for at synge
Lis Sørensen: Jeg er kommet for at synge

Annemette anbefaler: "Jeg er kommet for at synge" En dejlig biografi om Lis Sørensen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
16.07.20
Tak for en dejlig rejse gennem yndlingsmusik fra start 70´erne til i dag.

Lis Sørensen har været med i dansk musikliv siden starten af 70´erne. Har spillet - eller samarbejdet med et utal af gode musikere: Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Sebastian, Gnags, Lars Hug, Lars Muhl og mange flere igennem årtier.
Hun har sunget sine egne og de andres gode tekster. 

Faderen Willy lærte hende at få toner ud af guitaren, Holger Laumann var hendes musiklærer, der skubbede hende ud på en scene, og resten er en interessant historie om, hvordan hun finder sine egne ben i en skrap branche.
Hun fik lært at turde synge uden at skråle igennem, til at turde være sig selv; og sådan fandt hun i samarbejdet med sine kolleger vej til at tage styringen. Sangkarrieren kræver, at hun finder sin egen stemme, går sin egen vej og træffer sine egne beslutninger. Hele tiden. Vi ved jo, at det er lykkedes, bogen fortæller hvordan.

Hvert kapitel indledes med en af de sange Lis Sørensen har lavet/sunget og så får vi hendes livs historie, både privat og professionelt fortalt ud fra sangene. 
Lis Sørensen synger på dansk fordi hun føler, drømmer og mindes på dansk. Hun kan lege med farver og nuancer

En rigtig dejlig biografi, der giver liv til vores egene minder, til vores eget liv, mens vi sang med på alle sangene. Får lige repeteret barndoms ferier ved Vesterhav med den kolossale frihed børn havde dengang, ungdomskærester, festerne med chillummen, det tøj vi havde på og ikke mindst repeteret al den dejlige musik.

Tak! – Jeg glæder mig til forhåbentligt at se dig igen til næste år i Jersie Forsamlingshus, hvor du gennem en årrække har startet din turne rundt i landet.