Gaming Week - med brætspil

Af Anonym (ikke efterprøvet)
05.11.21
Nu er det endelig uge 45 – Gaming Week! Men synes du det er lidt uoverskueligt at finde ud af, hvilke spil som gode at låne? Her kommer en lille gaming-guide til Solrød Bibliotek og Kulturhus’ brætspil. God (spil)fornøjelse!

Bezzerwizzer Ord:

Det klassiske "Bezzerwizzer" med et twist helt nye udfordringer. I skal lege med bogstaver og løse opgaver om ord, og så skal I selvfølgelig quizze om en masse fantastiske og finurlige ord og udtryk.

Just one:

Du skal samarbejde og gætte så mange hemmelige ord som muligt! Find på den bedste ledetråd for at hjælpe din medspiller. Men vær kreativ, for identiske ledetråde bliver sorteret fra!

Det dårlige selskab:

Kortspil, hvor det handler om at skabe sjove, skæve og absurde sætninger ved hjælp af en række svarkort med ord eller sætninger. Jo mere grotesk og (alt efter selskabet) tåkrummende man kan lave sætningen, jo større chance er der for at blive vinderen.

Chronicles of crime:

Samarbejdsspil, hvor man skal opklare forbrydelser ved hjælp af et spillebræt og en app. Med en smartphone eller tablet skal spillerne undersøge gerningssteder og lede efter spor. Sporene matcher forskellige kort i spillet, som forestiller fx mistænkte - og via QR-koder afslører kortene forskellige oplysninger. Spillet kræver download af gratis app.

 

Gode brætspil - til børn:

Rhino Hero: Super Battle – dansk

Hvilken superhelt er den sejeste? Superhelten Rhino Hero er på jagt efter forbrydere. Denne gang har han allieret sig med sine supervenner. Kan du hjælpe supervennerne med missionen? Byg en høj og solid skyskraber.

Dixit - odyssey: Dansk udgave

Dixit - odyssey er efterfølgeren til brætspillet Dixit. Hver spiller får 5-7 kort på hånden (afhængigt af antal deltagere). Èn af spillerne skal forsøge at lave en sætning, et ord eller en lyd med udgangspunkt i et af kortene.

Catan Junior:

Hver spiller har 7 piratskibe og 7 piratlagre, som de kan bruge til at bygge deres imperium op med. Undervejs samler man ressourcer, som kan byttes til skibe, lagre og "prøv lykken"-kort - ligesom man kender det fra almindelig Settlers, men i en meget mere børnevenlig og overskuelig udgave

Azul:

Selve spillet går ud på at overføre farvede brikker til sit spilbræt og score point, alt efter hvordan brikkerne er blevet placeret. Ekstra point kan opnås, når man får lavet specielle mønstre og for at fuldende sammenhørende sæt. Minuspoint kan imidlertid også blive tildelt, hvis man ikke får brugt sine forsyninger. Spilleren, som får flest point, og derved opnår den smukkeste vægdekoration, bliver kåret som vinder.

Tags
Materialer