Skal dit barn bidrage til Danmarkshistorien?

07.04.20
For dig mellem 6 og 16 år

Danmark er lukket ned. Det er et historisk øjeblik, siger de hele tiden i nyhederne, men hvordan ser et sådan ud – og hvordan ser det ud fra et barns synsvinkel. Det øjebliksbillede beder vi nu alle om at bidrage til, ved at filme en 2 minutters dokumentarfilm om deres oplevelser under nedlukningen.

Se filmene her og læs hvordan du kan være med 

I de små film og dokumenterne får du fortalt hvad din film skal indeholde – den skal nemlig bestå af tre dele: 
#1 Hvad er anderledes
#2 Hvordan ser din hverdag ud
#3 Film ting der betyder noget for dig – film dem helt tæt på

Din voice-over - din fortælling
Når du har filmet de tre dele og sammensat dem til en film på 2 minutter, skal du lave en voice-over. Her beskriver du med dine ord, hvad der anderledes i din hverdag, hvordan din hverdag fungerer og hvilke følelser som fylder i din hverdag. Skriv de ting ned du vil fortælle om i din film – brug skabelonerne på Busterfestivalens hjemmeside 

Send dit bidrag her

Hvis din film udvælges, bliver du og dine forældre kontaktet for samtykke. Filmene samles i en dokumentarfilm med premiere på Buster Filmfestival 2020. Clearede råoptagelser overdrages til Nationalmuseet for fremtidig formidling digitalt og i udstillinger. 

Tags