Uge 19 er Demensuge

10.05.23
90.000 danskere har en demenssygdom. Demensugen 2023 sætter fokus på Demenssymbolet, der skal gøre det lettere for mennesker med demens at færdes offentligt.

Solrød Bibliotek og Kulturhus arbejder aktivt for, at alle har tryg, fri og lige adgang til vores tilbud. Derfor blev Solrød Bibliotek og Kulturhus demensvenligt i 2022. Det betyder, at vi har en særlig opmærksomhed og at vi er klar til at yde en ekstra indsats for mennesker med demens.

Fokus for Demensugen 2023 er, at det skal være mere trygt for mennesker med demens at komme fra A-B. Mange mennesker med demens oplever ufrivilligt at blive isoleret i eget hjem.

Derfor skal vi have udbredt kendskabet til Håndsrækningen, det nationale symbol for demens.

Når andre ser symbolet, kan man hjælpe med disse tre handleråd:

  1. Tag kontakt: Smil og vær imødekommende
  2. Tal tydeligt: Stil ét spørgsmål ad gangen
  3.  Vær tålmodig: Sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej

Læs mere om demenssymbolet og om hvordan man kan få udleveret et gratis demens-kit lokalt her: https://demensvenligtdanmark.dk/en-haandsraekning/ 

Har du brug for at tale med nogen om demens?

Solrød Kommunes Demensteam har forskellige tilbud til borgere med demens og deres pårørende.

De kan tilbyde

  • Støtte, rådgivning og vejledning når du eller din pårørende har fået demens
  • Anonym rådgivning 
  • Daghjemmet Oasen, for borgere med demens der bor i eget hjem
  • Aflastnings- og afløsningstilbud til pårørende
  • Kursus for borgere med demens og deres pårørende
  • Pårørendegrupper
  • Cafétilbud i samarbejde med Alzheimerforeningen
  • Og meget andet ...

Solrød Kommunes Demensteam kan kontaktes på tlf. 5618 2441 eller på e-mail: demensteam@solrod.dk