
Vil du være Demensven-instruktør?
Som frivillig Demensven-instruktør formidler du basisviden om demens og skaber dermed større forståelse for mennesker med demens og deres situation.
Du bliver uddannet til at afholde informationsmøder på et heldagskursus, og klædes dermed på til at holde oplæg ude i lokalområdet. Via informationsmøderne skaber du nye Demensvenner, som får grundlæggende viden om demens og demensvenlighed.
På den måde er du med til at gøre en stor forskel for mennesker med demens og deres pårørende.
Som Demensven-instruktør kan du afholde informationsmøder i foreningslivet, i eget netværk eller i butikker, organisationer, virksomheder og offentlige institutioner. Kun fantasien sætter grænser!
Bliv frivillig Demensven-instruktør, hvis du:
♥ | Brænder for at formidle viden til andre via oplæg | |
♥ | Ønsker, at være med til at hjælpe mennesker med demens og deres pårørende ved at udbrede viden og nedbryde tabuer om demens | |
♥ | Gerne vil være en aktiv medspiller i kommunens demensvenlige aktiviteter | |
♥ | Vil være med til at skabe et demensvenligt samfund |
Demensven-instruktørkursus afholdes
Mandag den 31. oktober 2022.
Lyder det som noget for dig?
Skriv til Eva på demensteam@solrod.dk for at høre mere og tilmelde dig.