Besøg os

I børnebiblioteket har vi aktivitetsmuligheder for forskellige aldre.

I den blå Legelagune kan de mindste børn kravle og udfordre motorikken og sanserne, mens de voksne finder pegebøger til at kigge i eller tage med hjem. Der hænger også udklædningstøj så den lille tiger eller prinsesse virkelig kan komme til udtryk. 

På Soldækket kan børnene også tumle, klatre eller udfordre hinanden og de voksne i Fire på Stribe. 
Ved bordene rundt omkring er I velkomne til at spise madpakker eller tage et lille hvil. 

I Himmeltrappen kan store og små stige til vejrs og finde en ugenert hyggekrog - perfekt til fredelig læsning eller hyggelige snakke. 

Derudover er der computere og studiepladser, som frit kan benyttes.