E-bøger og Lydbøger for børn

eReolen GO er børnenes egen indgang til E-bøger og lydbøger for de 7 - 14 årige

Adressen er ereolengo.dk

Læselyst & fritidslæsning
Fritidslæsning har stor betydning for udviklingen af børns læsefærdigheder. Ifølge PISA-undersøgelsen fra 2009 kan fritidslæsning på en halv time hver dag rykke børn et helt skoleår i læsefærdigheder.

Vi gør en stor indsats for at få flere børn til at læse mere i fritiden, og med eReolen Go får børn og unge en lettere - og sjovere - adgang til at vælge, låne og læse bøger.

E-bøger og netlydbøger
eReolen GO indeholder alle børnematerialerne fra eReolen og præsenterer dem på en måde der henvender sig til børn og unge med spændende boglister, nyheder og videoer.

Man kan låne 2 ebøger og 2 netlydbøger om måneden, hvis man:

  • bor i Solrød Kommune
  • er meldt ind som låner på Solrød Bibliotek
  • har en pinkode

Læs mere om eReolen.dk

Adgang med app
eReolen GO har også en gratis app version til iOS og Android, så adgangen til e-bøger og lydbøger er let via en smartphone og en tablet.