Dobbelt op på kulturen til dig

13.03.20
En helt særlig situation kræver helt særlige tiltag! Vi fordobler kvoterne på eReolen og Filmstriben i lukkeperioden

Vi har stor forståelse for, at du i den kommende tid kan opleve en større lyst og behov for at kunne bruge bibliotekets digitale tilbud. For at imødekomme det øgede digitale kulturbehov, vil vi i nedlukningsperioden gerne sørge for, at du og dine nærmeste er velforsynet med læsestof, lydbøger og film. Derfor fordobler vi din udlånskvote på eReolen og Filmstriben, så I ikke skal løbe tør for gode historier og kloge ord, før vi genåbner det fysiske bibliotek.

Du kan derfor nu låne 4 lydbøger og 4 ebøger på eReolen og se 4 film på Filmstriben  i lukkeperioden. Det kræver blot, at du er oprettet som låner på Solrød Bibliotek og Kulturhus. Er du endnu ikke blevet oprettet, har du mulighed for at blive det her med NemID (hvis du er fyldt 15 år): https://solbib.dk/registration

Vi sørger for masser læsetips her og inspiration til god filmoplevelser her: https://solbib.dk/section/inspiration

Oplever du problemer med tjenesterne, eller vil du bare gerne have nogle gode personlige anbefalinger af litteratur eller film, ja så er du mere end velkommen til at skrive til os på: bibliotek@solrod.dk