Bibliotekets skolepraktikant anbefaler

Bogen inspirerer til at huske hjælpe folk, og får en til at tænke mere over det.

Lucca er i praktik på Solrød Bibliotek og har lavet denne flotte anbefaling af en god ungdomsbog.

Bogen handler om pigen Alice. Hun er okay populær og alt er fint. Pludselig ændres alt det, da der kommer rygter om, at hun har været sammen med to fyre til den samme fest. Noget tid efter bliver det dog endnu værre, fordi hun også bliver beskyldt for at have sendt frække beskeder til den ene af fyrene da han kørte galt. Lige så stille bliver hun mere og mere udstødt. Selv hendes bedste veninde siger, at rygterne er sande. Alle snakker om hvad Alice har gjort. Hun bliver mobbet og totalt udstødt, ikke engang voksne taler med hende, hvis de kan slippe for det.

Bogen bliver fortalt fra fire synsvinkler. Efter hvert kapitel skifter man til en anden synsvinkel. De fire er alle jævnaldrende med Alice og går på samme skole. Elaine er skolens populæreste pige. Kelsie som stræber efter at blive populær. Josh som er venner med skolens lækreste fyr Brandon og spiller på football holdet. Til sidst er der Kurt som er skolens geni og enspænder. Igennem bogen bliver man langsomt klogere på hvad der er sandt og hvad der er falsk. De fire personer er meget forskellige, og har forskellige måder at tackle rygterne om Alice på.

Bogen sætter rigtig godt lys på hvor kolde mennesker kan være. Nogle sætter andre i dårligt lys, de fleste gør det for at få det bedre med dem selv. Andre hopper med på det og spreder rygterne videre, for så kan de også bedre få det med dem selv. Der er ikke særligt mange som vælger at støtte og hjælpe personer der står i sit værste mareridt. Bogen inspirerer til at huske hjælpe folk, og får en til at tænke mere over disse problemer.