Anbefaling: Min søsters hemmelighed

En roman hvor man virkelig lever sig ind i personernes historie. En fabelagtig bog om de tilfældigheder, der former os som mennesker.

Personerne bliver i ens tanker flere dage efter.

Romanen er om en engelsk familie med 3 søstre og strækker sig over 4 årtier
I 2016 modtager Willow en mystisk invitation af en verdenskendt fotograf, som specialiserer sig i at fotografere druknede skove over hele verden. Willows barndom har været omtumlet, da hendes forældre døde i et skibsforlis da hun var 7 år. Hun husker dog tiden med dem som meget lykkelig. Hendes moster Hope opdrog hende herefter. Efter mødet med fotografen er Willow tvunget til at sætte spørgsmålstegn ved alt det, hun troede, hun vidste om  sin afdøde mor og den moster som hun har boet hos, siden hun var barn.

I sin søgen efter de druknede skove og den kendte fotograf, rejser Willow kloden rundt og afdækker en masse familiehemmeligheder. Det viser sig at hun har haft en moster mere, som blev dræbt som 19 årig af Willows mors kæreste (den verdensberømte fotograf) i en tragisk bilulykke. 

Mange flere hemmeligheder afsløres - men især den allersidste havde jeg virkelig ikke set komme. Og det er virkelig spændende at høre om naturfænomenet "druknede skove". Jeg fik straks lyst til at lære at dykke og besøge de smukke undersøsiske druknede skove.
En roman om tyngden af hemmeligheder og deres betydning for den enkeltes fremtid. Virkelig spændende! Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig