Sommerbøger 2022 - Ferielæsningen er sikret!

10.06.22
Skal du på en længere ferie og vil du være sikker på, at du kan have biblioteksbogen med på hele turen? Så har vi de helt rigtige bøger til dig: Sommerbøger!

Sommerbøger er helt særlige: De kan nemlig ikke reserveres – og det er godt for dig og ferien – for så er du helt sikker på, at der ikke kommer afleveringsdatoer og gebyrer i vejen for ferielæsningen. Så længe du husker at forny lånet i app’en eller på hjemmesiden, kan du låne en Sommerbog i op til 120 dage

Kom ned forbi Solrød Bibliotek og Kulturhus, hvor Sommerbøgerne er udstillet og klar til udlån. Der er masser af gode bøger at vælge mellem!